
Jane & Shane
10. oktober 2025 20:00-22:00
kr200,00
Jane & Shane har 25 års jubilæum i år og de er godt i gang med deres jubilæumsturné. og undervejs kommer de selvfølgelig også til Haslev, hvor de spiller den 10. oktober kl. 20.00 på Kultunariet.
Jane Clarke fra England er en superdygtig violinist. Shane Donnelly fra Irland spiller guitar og bodhran. Begge synger. De to mødte hinanden i København i 2000. Deres store gennembrud i DK fik de, da Niels Hausgaard tog dem med i et TV-transmitteret show i 2003. Deres optrædener med Niels Hausgaard sikrede dem udsolgte shows i hele Danmark i den følgende tid. Og derfra er deres popularitet bare vokset.
Sprudlende spilleglæde og stort overskud har altid kendetegnet en koncert med Jane & Shane og i 25 år har publikum over hele Danmark været med til at skabe den helt særlige stemning, der opstår til en Jane & Shane koncert.
Jane & Shane har deres musikalske rødder i den irske og britiske folkemusik, men krydrer kærligt med elementer fra det klassiske og jazzen til det særlige “blend”, der har gjort deres koncerter så populære: Lyriske ballader og livlige keltisk-inspirerede melodier med et strejf af swing – altid serveret med glimt i øjet og smil på læben.
Den populære og dygtige duo har senest besøgt Haslev Folk Club i 2022. Og nu glæder vi os til at fejre deres (og vores) jubilæum sammen med dem.
Køb billetter til koncerten med Jane & Shane
Billetpris: 200 kr. (Unge imellem 14 og 18 år: 100 kr. Børn under 14 år gratis i følge med voksne)